Resume - tekst 3
Børn & kultur - mellem gamle begreber og nye forestillinger
af Beth Juncker
Børn & kultur - mellem gamle begreber og nye forestillinger
af Beth Juncker
Det klassiske – humanistiske dannelsesbegreb
(hersker fra det 20. århundredes begyndelse)
I løbet af 1900 tallet sker der et skift mellem 2 kulturbegreber
- fra starten af århundredet et klassisk humanistisk dannelsesbegreb til et
antropologisk kulturbegreb mod slutningen af århundredet.
Der sker et skift fra at kulturbegrebet opfattes som traditionsbundet forbundet med dannelse og
kvalitet til at kultur læner sig
mod at være interaktiv og processuelt
med sin egen selvforståelse hen mod 00'erne mangfoldige mediekultur med vægten
langt mere mod individuelle oplevelser - Vi er blevet kulturelt frisat - som
Thomas Ziehle beskriver.
For 50 - 60 år siden børnene i alle aldre på gaden og
naturen. Det har institutionaliseringen sat en stopper for. I det 21. århundrede
er legene rykket ind. Den mediemæssige udvikling har sikret at de æstetisk
udfoldelses og kommunikationslinjer er bevaret, som den sociale udvikling har
bremset. Børn leger ikke længere fysisk, men er præget af den digitale verden.
Der skelnes mellem Børns Kultur, der er en kultur, der
til daglig sker i medierede æstetisk
symbolske udtryk og kommunikationsformer og Børnekulturen der er professionel pædagogisk,
psykologisk funderet formidlet kultur, der dyrker den mere klassiske kunst og
kulturudtryk, litteratur og teater.
Børnekultur - humanistisk dannelsesbegreb
Udviklingen fra modernitet til senmodernitet, beskrives
som en forvandling af kulturbegreber og kulturelle forestillinger. Ordet børnekultur
ind i det danske sprog i 1971. Ikke som noget, vi havde, men som noget vi
manglede. Kultur for børn var betragtet som kultur der blev givet til børnene, og
man ønskede i stedet at udvikle en børnerettet kultur, der kunne støtte
folkeskolens almene dannelse.
Det pædagogiske børnekulturbegreb.
Ses i sammenhæng med et børneperspektiv om børns bedste. Hvordan
tilrettelægger vi oplevelser, aktiviteter og værdier for børn. så de på bedste
vis fremmer deres kognitive og emotionelle udvikling. Hvordan beskytter vi dem
mod oplevelser, aktiviteter og værdier, der kan skade. Man tilrettelægger
oplevelser, aktiviteter og værdier for børn, så de passer til deres kognitive
og emotionelle udvikling, målet er at børnene bliver både subjekter og objekter
for egen dannelse.
Børns kultur et antropologisk kulturbegreb.
Børn ses som "beings", som på egne betingelser
var tænkende, aktive, kulturelt formende og socialt handlende. Fra 1980erne ses
nye måder at anskue barnet på. Det er ikke længere blot "becommings",
fremtidens brugere, de er beings, lever i nuet. Det antropologiske
kulturbegreb, der kan omfatte de nye tendenser og som ser børn som værende i kultur. Det børnekulturelle
fællesskab med dets værdier, logi og etik synliggøres gennem det antropologiske
kulturbegreb.
Børns perspektiv.
Børns perspektiv kan udforskes med forskelligt syn:
psykologisk, pædagogisk og sociologisk. Det antropologisk kulturbegreb
fokuserer ikke på voksnes forestillinger, om hvad der hæmmer eller fremmer
børns socialisering og dannelse. Det interesserer sig for børns perspektiv,
hvad børn selv finder centralt, betydningsfuld og godt.
man antager et barn er aktivt handlende og skabende er
det set ud fra det pædagogiske børnekulturbegreb ikke længere et barn.
http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/livsstil/ECE1902000/nyt-studie-for-meget-tv-kiggeri-kan-goere-dig-aggressiv-og-kriminel/
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar