Resume tekst 2 - At skabe antropologisk viden om børn

Helle Baun

RESUMÉ AF TEKSTEN ”AT SKABE ANTROPOLOGISK VIDEN OM BØRN” EVA GULLØV, SUSANNE HØJLUND.

 (FELTARBEJDE BLANDT BØRN: METODOLOGI OG ETIK I ETNOGRAFISK BØRNEFORSKNING , 2003)

Feltarbejde er at betragte som en grundsten i antropologisk forskning. Antropologisk viden skabes på baggrund af tilstedeværelsen i feltet, hvor undersøgeren over nogen tid indgår i hverdagen - længe nok til at blive en accepteret del af det sociale liv,  og således skabe relationer til de mennesker, man undersøger, for at få et så fuldstændigt indtryk af deres liv og holdninger som muligt. Høres/erfares kun det eksplicitte ud, overser man nemt kompleksiteten bag menneskers handlinger. Man må stedse undres for at generere nye spørgsmål og derved skabe nye udforskninger af feltet og nye refleksioner over sammenhænge. Det bliver en balanceakt mellem stede at være en personlig deltager, der involverer sig i hverdagen - og derved bliver "fuldgyldigt" medlem af den gruppe man undersøger - samtidig med at man skal holde en professionel distance, for at være i stand til at skabe helikopterblik, og derved analysere og fortolke oplevelserne så objektivt som muligt.

Man er nød til at søge at forstå sammenhængene, før man tolker og analyserer, således det ikke bliver undersøgerens personlige forforståelser, der danner grundlag for de forhold man beskriver.

Undersøgeren må stedse sætte spørgsmålstegn ved sig selv og sine personlige normer. Enhver antropologisk  undersøgelse kan aldrig være objektiv, da der  altid en udvælgelse at felt/empiri.

Etnografisk forskning i børn med et antropologisk perspektiv søger at "få blik for menneskers handlinger og forståelser, og forsøge at gribe de mønstre og logikker, der kan forklare dem."

  

Forskeren må have  en opmærksomhed på, at der hele tiden vil være en tolkning såvel i selve iagttagelserne som når det skal tranformeres til tekst. Alt lader sig ikke skrive - og det usagte kan nemt overses, da det er nemmere at opfatte og notere det eksplicitte.

For til fulde at kunne analysere og forstå sammenhænge, og udvælge hvilke der har relevans, "må konteksten underkastes fuldt så systematiske analyser som handlinger og interaktioner."

"Opbygning af viden om den daginstitutionelle virkelighed er langt fra en liniær proces, men må beskrives som en stadig vekslen mellem konkrete iagttagelser, forskerroller, teoretiske inspirationer og dekonstruktion af begreber, der viser sig ikke at være relevante.

Der er mange spændende betragtninger i teksten, jeg kunne tænke mig at diskutere - men et fokuspunkt, kunne være øverst side 25, hvor der beskrives, hvordan det usagte nemt bliver overset - hvordan de tavse børn nemt bliver overset i en undersøgelse - og tænker jeg i hverdagslivet i institutioner og skoler mv.