Melissa og Isabella hjælper med arbejdet

Felt arbejde med rim og remser med børnFelt

Børns Vitser - Feltarbejde

Børns Vittigheder - Et feltarbejde

Det har bestemt ikke været en nem opgave - lige at indsamle et antal vittigheder af forskellige kategori - selvom jeg har "feltet" inden for rækkevidde - 2 piger på 10 og 11 år skulle jeg mene måtte kunne et antal vittigheder, men det er meget begrænset.

Vi har snakket dagligt og det der rører sig i børnene er bare et ganske lille antal vittigheder under kategorien Alle børnene ...

som f.eks

Alle børnene kiggede ind i ovnen - undtagen Knud _ han kiggede ud

Alle børnene spise frikadeller undtagen Lars det var ham der var fars

og den højaktuelle:

Alle børnene spise pasta og kødsovs - undtagen Connie - det var hendes pony.

Et par enkelte gåder kan det også blive til:

Hvad siger den lille fisk, når den møder en haj?

Hej Haj!

Hvad siger den lille viser til store viser når de mødes?

Vi ses om en time!

De lange mere fortællende vittigheder har de ikke meget interesse for, det er ikke en del af deres hverdag, selvom de gerne låner f.eks. gådebøger en gang i mellem - men de husker dem ikke og det er ikke en del af livet børnene imellem. Deres underholdning kører meget i det digitale liv, og da de i går legede med en klassekammerat fnisede de min en time over at optage hinanden på mobil og afspille igen - men Youtube mv. giver også anledning til mange gode grin.

Det gjorde denne her vits også, da jeg fortalte den for pigerne:

Dette er historien om et lykkelig par, som havde været gift i nogle år.Det eneste der skabte kurre på tråden, var at manden havde den dårlige vane at fise højlydt hver morgen når han vågnede. Lyden vækkede konen og lugten ofte så slem at hun fik tårer i øjnene og gispede efter vejret. Hver morgen tiggede hun ham om at stoppe med at presse dem sådan ud, for det var ganske ulækkert og måske ville han en dag, ende med at presse sine indvolde ud. Hans svar var altid det samme.. At det var ganske naturligt at lukke luft ud. Årene gik og han fortsatte med at blæse den ene fis ud efter den anden. Så en juleaften lige over middag, hvor konen stod og var ved at klargøre kalkunen til om aftenen mens hendes mand fik sig en middags lur, stod hun og kikkede på hjerte, lever, hals, og anden indmad som hun lige havde taget ud af kalkunen og hun fik en lidt ondskabsfuld ide. Hun tog skålen og listede oven på ind i soveværelset, hvor hun ganske stille løftede på hans dyne. Trak forsigtig ned i elastikkanten på hans underbukser og hældte indholdet af indvolde og andet godt fra skålen ned i dem. Efter et stykke tid, hørte hun sin mand vågne med hans sædvanlige trompeteren som i dag dog blev afløst af et skrig der kunne vække selv en død. Derefter lød der løbende fodtrin da han drønede ud på badeværelset. Konen faldt ned af køkken stolen af grin mens tårene løb .. Endelig efter alle disse år, havde hun fået skovlen under ham. Ca. 20 minutter senere, da hun næsten havde fået kontrol over sig selv igen, kom hendes mand ned af trappen, stadig i sine blodige underbukser, med et udtryk af rædsel malet over ansigtet. Hun bed sig i læben og undertrykte en latter før hun omsorgsfuldt spurgte ham om hvad der var i vejen. Han svarede:” Skat, du havde ret .. Alle disse år advarede du mig og jeg lyttede ikke til dig!” Hvad mener du? spurgte hun. Jo .. Altså .. Du advarede mig altid om at en dag ville jeg fise mine indvolde ud og i dag var det godt nok lige ved at lykkedes.... Men ved Guds hjælp, vaseline og to fingre, tror jeg faktisk at jeg fik det meste tilbage ind igen

Jeg tænkte, da de havde grinet færdig, at det kunne inspirere dem til at finde flere vittegheder - og  også huske dem så de kunne underholde andre med vitserne - men det lader ikke til at være tilfældet.

Resume tekst 3 Børn og kultur

Resume - tekst 3
Børn & kultur - mellem gamle begreber og nye forestillinger
af Beth Juncker

Det klassiske – humanistiske dannelsesbegreb (hersker fra det 20. århundredes begyndelse)

I løbet af 1900 tallet sker der et skift mellem 2 kulturbegreber - fra starten af århundredet et klassisk humanistisk dannelsesbegreb til et antropologisk kulturbegreb mod slutningen af århundredet.

Der sker et skift fra at kulturbegrebet opfattes som  traditionsbundet forbundet med dannelse og kvalitet til at kultur læner  sig mod  at være interaktiv og processuelt med sin egen selvforståelse hen mod 00'erne mangfoldige mediekultur med vægten langt mere mod individuelle oplevelser - Vi er blevet kulturelt frisat - som Thomas Ziehle beskriver.

For 50 - 60 år siden børnene i alle aldre på gaden og naturen. Det har institutionaliseringen sat en stopper for. I det 21. århundrede er legene rykket ind. Den mediemæssige udvikling har sikret at de æstetisk udfoldelses og kommunikationslinjer er bevaret, som den sociale udvikling har bremset. Børn leger ikke længere fysisk, men er  præget af den digitale verden.

Der skelnes mellem Børns Kultur, der er en kultur, der til daglig sker  i medierede æstetisk symbolske udtryk og kommunikationsformer og  Børnekulturen der er professionel pædagogisk, psykologisk funderet formidlet kultur, der dyrker den mere klassiske kunst og kulturudtryk, litteratur og teater.

Børnekultur -  humanistisk dannelsesbegreb

Udviklingen fra modernitet til senmodernitet, beskrives som en forvandling af kulturbegreber og kulturelle forestillinger. Ordet børnekultur ind i det danske sprog i 1971. Ikke som noget, vi havde, men som noget vi manglede. Kultur for børn var betragtet som kultur der blev givet til børnene, og man ønskede i stedet at udvikle en børnerettet kultur, der kunne støtte folkeskolens almene dannelse.

Det pædagogiske børnekulturbegreb.

Ses i sammenhæng med et  børneperspektiv om børns bedste. Hvordan tilrettelægger vi oplevelser, aktiviteter og værdier for børn. så de på bedste vis fremmer deres kognitive og emotionelle udvikling. Hvordan beskytter vi dem mod oplevelser, aktiviteter og værdier, der kan skade. Man tilrettelægger oplevelser, aktiviteter og værdier for børn, så de passer til deres kognitive og emotionelle udvikling, målet er at børnene bliver både subjekter og objekter for egen dannelse.

Børns kultur et antropologisk kulturbegreb.

Børn ses som "beings", som på egne betingelser var tænkende, aktive, kulturelt formende og socialt handlende. Fra 1980erne ses nye måder at anskue barnet på. Det er ikke længere blot "becommings", fremtidens brugere, de er beings, lever i nuet. Det antropologiske kulturbegreb, der kan omfatte de nye tendenser og som ser  børn som værende i kultur. Det børnekulturelle fællesskab med dets værdier, logi og etik synliggøres gennem det antropologiske kulturbegreb.

Børns perspektiv.

Børns perspektiv kan udforskes med forskelligt syn: psykologisk, pædagogisk og sociologisk. Det antropologisk kulturbegreb fokuserer ikke på voksnes forestillinger, om hvad der hæmmer eller fremmer børns socialisering og dannelse. Det interesserer sig for børns perspektiv, hvad børn selv finder centralt, betydningsfuld og godt.      

man antager et barn er aktivt handlende og skabende er det set ud fra det pædagogiske børnekulturbegreb ikke længere et barn.

En lille aktuel strøtanke fra pressen - om børn og skærmkultur:

http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/livsstil/ECE1902000/nyt-studie-for-meget-tv-kiggeri-kan-goere-dig-aggressiv-og-kriminel/

Og en strøtanke om udviklingen i børnekultur: Da jeg var lille, havde jeg ingen X box men en sand-box. Vi havde ingen Wii andet end når vi skreg wiii i skoven. Jeg havde en cykel - mine forældre ingen bil og gymnastik sko. Min mor ringede mig ikke op på mobilen.. hun kaldte i stedet mit navn i en åben dør..Jeg legede med mine venner UDENDØRS.. ikke ONLINE..Der var heller ingen krokodiller på skjorten. Lærredsbukserne (!) dækkede hele r.... og blev holdt oppe af noget der blev kaldt seler,- og vi var De's med lærerne.Tænk over dette hvis du har drukket af vandhanen (eller vandet i søen), skrabet dine knæ og klatret i træer og overlevet.

Resume tekst 2 - At skabe antropologisk viden om børn

Helle Baun

RESUMÉ AF TEKSTEN ”AT SKABE ANTROPOLOGISK VIDEN OM BØRN” EVA GULLØV, SUSANNE HØJLUND.

 (FELTARBEJDE BLANDT BØRN: METODOLOGI OG ETIK I ETNOGRAFISK BØRNEFORSKNING , 2003)

Feltarbejde er at betragte som en grundsten i antropologisk forskning. Antropologisk viden skabes på baggrund af tilstedeværelsen i feltet, hvor undersøgeren over nogen tid indgår i hverdagen - længe nok til at blive en accepteret del af det sociale liv,  og således skabe relationer til de mennesker, man undersøger, for at få et så fuldstændigt indtryk af deres liv og holdninger som muligt. Høres/erfares kun det eksplicitte ud, overser man nemt kompleksiteten bag menneskers handlinger. Man må stedse undres for at generere nye spørgsmål og derved skabe nye udforskninger af feltet og nye refleksioner over sammenhænge. Det bliver en balanceakt mellem stede at være en personlig deltager, der involverer sig i hverdagen - og derved bliver "fuldgyldigt" medlem af den gruppe man undersøger - samtidig med at man skal holde en professionel distance, for at være i stand til at skabe helikopterblik, og derved analysere og fortolke oplevelserne så objektivt som muligt.

Man er nød til at søge at forstå sammenhængene, før man tolker og analyserer, således det ikke bliver undersøgerens personlige forforståelser, der danner grundlag for de forhold man beskriver.

Undersøgeren må stedse sætte spørgsmålstegn ved sig selv og sine personlige normer. Enhver antropologisk  undersøgelse kan aldrig være objektiv, da der  altid en udvælgelse at felt/empiri.

Etnografisk forskning i børn med et antropologisk perspektiv søger at "få blik for menneskers handlinger og forståelser, og forsøge at gribe de mønstre og logikker, der kan forklare dem."

  

Forskeren må have  en opmærksomhed på, at der hele tiden vil være en tolkning såvel i selve iagttagelserne som når det skal tranformeres til tekst. Alt lader sig ikke skrive - og det usagte kan nemt overses, da det er nemmere at opfatte og notere det eksplicitte.

For til fulde at kunne analysere og forstå sammenhænge, og udvælge hvilke der har relevans, "må konteksten underkastes fuldt så systematiske analyser som handlinger og interaktioner."

"Opbygning af viden om den daginstitutionelle virkelighed er langt fra en liniær proces, men må beskrives som en stadig vekslen mellem konkrete iagttagelser, forskerroller, teoretiske inspirationer og dekonstruktion af begreber, der viser sig ikke at være relevante.

Der er mange spændende betragtninger i teksten, jeg kunne tænke mig at diskutere - men et fokuspunkt, kunne være øverst side 25, hvor der beskrives, hvordan det usagte nemt bliver overset - hvordan de tavse børn nemt bliver overset i en undersøgelse - og tænker jeg i hverdagslivet i institutioner og skoler mv.

Resume tekst 1 Børns mundtlige legekultur

Artiklen, Børns mundtlige legekultur, af Povl Bjerregård beskriver de mundtlige aktiviteter, genrer og udtryksformer, der indgår i børns samvær, som levende udtryk, der forandres dynamisk og tilpasses situationerne, og er en del af børns sociale og kulturelle liv.

Artiklen beskriver, hvorledes øgenavne, kælenavne, gåder, udråb, nonsensfortællinger, ord gak-gak, historier, gys, lyde, rim, remser gåder, vitser m.fl. overleveres såvel vertikalt som horisontalt og via medierne.

Ligeledes beskrives, hvorledes der forudsættes viden og kompetencer indenfor  bl.a.sociokultur, lingvistik og poesi, form at kunne deltage ligeværdigt i legen.

Derefter gennemgås eksempler på forskellige genrer og udtryksformer, der viser bredden og karakteristikken af den mundtlige legekultur.

Gåder og gådevitser:  Der opregnes forskellige eksempler på gåder og vises, hvordan flere typer af gåder/vittigheder fordrer kendskab til eksempelvis alfabetet, andre sprog, medie-kulturer etc., og forstår man ikke vitsen, må man hellere grine med alligevel, så man stadig er med i latterens fællesskab.

Gyserfortællinger: Her er det ikke pointen, men derimod selv fortællingen, der er i focus - det handler om at kunne trække historien og  spændingen.

Vittigheder/Alle børnene: Temaerne, rytmen og enkelt struktur tiltaler børn, som ment kan huske vitserne og selv digte nye. Ved at lave vitser udtrykkes ellers tabuiserede emner på en legal måde, og det ubærlige eller det unævnelige finder form og udtryk gennem den humoristiske distance.

Parodier: En gøren grin med noget - som regel noget finkulturelt, ophøjet eller alvorligt - børn kan f.eks. gengive en upopulær pædagogs talefejl eller lign eller omskrive populære sange til en fræk parodi.

Rim og remser, bruges mest af de mindre børn, og de gode gamle fænger stadig.

Større børn har jeg oplevet selv eksperimentere/lege med rap og digte - små hurtige raps over hændelser i dagligdagen - med skiftende dygtighed.

Så er vi igang

Nu begynder det sgu at blive teknisk, sagde Thomas.

Ja mon ikke..men mon ikke vi ved fælles hjælp finder ud af det.